Dorthe Suzette Andersen

Salgskonsulent hos Miljøfluen® for både danske og udenlandske kunder

Du kan møde Dorthe, hvis du overvejer at komme i gang med biologisk fluebekæmpelse fra Miljøfluen®. Hun varetager aftalerne med mange af vores danske og udenlandske kunder og tager hånd om at få skabt gode planer for indsættelse af gyllefluer eller snyltehvepse i svine- og kvægstalde.

Dorthe har været med os siden 2006

Dorthe begyndte sin rejse hos Miljøfluen® tilbage i 2006, fordi vi voksede med hastige skridt i takt med at biologisk fluebekæmpelse blev mere og mere populært. Der var stærkt brug for ekstra kræfter til det administrative i virksomheden.

Hun kom fra forskellige blæksprutte-funktioner primært som sekretær for direktion og chef bl.a. hos det, der dengang hed Aalborg Værft.​ Hun blev back office for vores eksterne sælgere og forhandlere og er med tiden blevet så kyndig ud i biologisk fluebekæmpelse, at hun nu varetager en stor del af vores kunder.

Hun er en blæksprutte med flair for kundeservice

Dorthe har flair for administrationsarbejde, men viste sig også at have det for kundeservice, og møder du hende i telefonen eller virkeligheden, kan du ikke undgå at blive smittet af hendes gode humør. Hun gør en dyd ud af at give vores kunder en god behandling.

Hos hovedkontoret hos Miljøfluen® har vi hver dag besøg af vores kontorhund Milo (billede), og Dorthe og Milo har med tiden fået et specielt bånd, som især bliver stærkere over frokosten.

Du kan forvente ordentlighed og god rådgivning af Dorthe

Bliver Dorthe din konsulent hos Miljøfluen®, kan du forvente at få en omhyggelig introduktion til, hvad biologisk fluebekæmpelse er, og hvad det kan gøre for dine stalde samt en kompetent analyse af, hvilke produkter, der vil fungere bedst for dig. Om du har brug for gyllefluer eller snyltehvepse eller måske en kombination af begge afhænger af forholdene i dine stalde. Dorthe vil bl.a. spørge ind til, hvilke underlag du har, samt hvordan staldene er udformet.

Dorthe er digital

Hvis du gerne vil have hende til at se staldene for bedre at få et indtryk af indretningen, kan I lave en aftale om et video-møde, hvor du med kamera viser hende staldens udformning.

Når I har snakket om staldene og hvilken type af biologisk fluebekæmpelse, der er bedst egnet, så vil Dorthe udarbejde et tilbud på en leveringsplan for staldene.

Leveringsplanen fungerer som et abonnement (naturligvis uden binding), hvor du i opstarten vil få nogle hyppige leveringer af de udvalgte produkter for at etableret bekæmpelsen godt – efterfølgende skal produkterne tilføres med længere, men jævne mellemrum. Alt dette skal Dorthe nok sætte dig godt ind i.

Hvis du er interesseret i at finde ud af, hvad biologisk fluebekæmpelse kan gøre for dine dyrs velfærd samt ikke mindst din egen og dine medarbejderes velbefindende i staldene, så kontakt Dorthe på tlf. 98 25 99 00. eller dsa@miljofluen.dk

Connect med Dorthe på Linkedin

Tag kontakt til Dorthe på Linkedin og følg hendes rådgivning og tips om biologisk fluebekæmpelse.

Dorthe Suzette Andersen
Rådgivning og salg af nyttedyr til danske og udenlandske landmænd.

Kontakt​

Miljøfluen®

CVR: 32818129

​Kildalgårdsvej 3,
​9330 Dronninglund

​Telefon: 98 25 99 00

E-mail: info@miljofluen.dk

Telefontider:

Mandag til torsdag: kl. 08:00 - 14:00

Fredag: kl. 8:00 - 12:00

Find os på: