SPF-Godkendt

​Miljørigtig fluebekæmpelse

Siden 1993

Vælg sprog:  gb

Ring for et gratis tilbud​

Om Miljøfluen®

Miljøfluen® startede i 1993 med produktion af gyllefluer og snyltehvepse til bekæmpelse af staldfluer i de danske landbrug. Gyllefluer (også kendt under navnene rovfluer, biofluer eller miljøfluer) og snyltehvepse er naturligt forekommende nyttedyr i Danmark, der ved hjælp af naturens egen indretning, nedbringer forekomsten af de generende staldfluer.

Specialister i fluebekæmpelse

​Miljøfluen® specialiserer sig i at opformere gyllefluerne og snyltehvepsene i så stort et antal, at landbruget kan drage nytte af dyrenes egenskaber.

Hos Miljøfluen® har vi igennem årene opnået en stor ekspertise omkring forholdene i svinestalde, kvægstalde minkfarme og andre stalde og ved derfor, hvordan nyttedyrene bedst får bugt med flueplagen - igennem hele året. Det sker ved løbende at tilføre nyttedyrene til stalden. Derfor fungerer en bekæmpelsesløsning hos Miljøfluen® som et abonnement uden binding, hvor vi sender dyrene af sted i pakker direkte til gården. Vi sender gyllefluer og snyltehvepse af sted til landmænd i både Danmark, Norden og Europa.

Gratis oprettelse af leveringsplan og rådgivning

Som kunde hos Miljøfluen® får du ved opstarten af et forløb, udarbejdet en løsningsplan for hver enkelt stald, der tager højde for staldens dyr, underlag, størrelse m.m. Vores konsulenter er klar til at rådgive dig og finder sammen med dig den bedste plan for din gård.

Al opstartshjælp og rådgivning er gratis - du betaler kun for de gyllefluer eller snyltehvepse, du skal bruge for at holde betanden af staldfluer nede. Derfor er prisen for løsningen fast, når den er aftalt. Desuden er abonnementet uden binding og du kan altid opsige din aftale med os.

fællesbillede

Vi er klar med hjælp

Hvis der - mod forventning, opstår problemer i løbet af aftalen, der gør at en ekstra levering af gyllefluer eller snyltehvepse er nødvendig, sender vi den uden beregning.

Miljøfluen® vil være bedst indenfor fluebekæmpelse

Vort hovedformål er at være landbrugets førende samarbejdspartner, når det gælder fluebekæmpelse, og vi bestræber os på at opnå de bedste resultater på alle områder.​ De fleste af vores konsulenter har været hos os fra opstarten, og alle nye medarbejdere får en grundig uddannelse. På den måde kan alle kontaktpersoner sikre dig en hurtig og kvalificeret sparring på alle spørgsmål om fluebekæmpelse.

Vi vokser

Efterspørgslen på gyllefluer og snyltehvepse er nu blevet så stor, at vi har udvidet produktionen. Vi har bygget om  og udvikler fortsat nye løsninger til forskellige staldforhold for at følge landbrugets behov.

Kontakt Miljøfluen® hvis du vil vide mere.